- Brev fra Bjørnstjerne Bjørnson:
Brev til Herman Anker
Paris, julen 1882
Kjære Anker!
1000 tak for dit brev med de mange snirkler i tanken, et skridt frem
og et tilbage hele veien. Ja, tro mig, den tid jeg var den gladeste
blandt de glade på Sagatun og lo og sloges med dig, det var den
deiligste tid i mit liv og som jeg ved aldrig blir overtruffet.
Sjælesamfund er det største på jorden. Herude mellem os av det ny
er det intet, ja kan ei heller blive det i den første menneskealder. Du
tror ei på at opdragelsens makt kan forbedre menneskene?
Ja så er der ingen som kan det. Jeg ved nok dette med troen og
dåben osv. men vi ved nu hvor langt det rækker, vi ved hvilke
mennesker det hjælper og nøiagtig hvad slags.
I, kristne, I kunde være en verdensvelsignelse, men nu er I en
verdensskade. Idet I forkynder at I har en universalmedicin som kan
hjælpe ubetinget alle, og så lægger I hindringer i veien for alle andres
arbeide, ja lægger hån over det.
Dersom I kristne havde mot til at gå ut av statskirken, virkelig tro
på miraklet, og dersom I levde i forkyndelse både med eders
menighets og personlige Liv, å, så få I da blev, I blev en verdens
velsignelse!
- - Hils lille Frede fra mig og sig at den skjønhet, hvori han er
opvokset skal ikke falde på én alene, men på alle, sig ham at
SIDE: 61
salmernes længsel, hans bedstefars tro skal fortsætte sig i en lutret
kristendom, og finde venskap og medarbeide hos en freidig ny slægt,
der fra andre udgangspunkter vil samme kjærlighed, fred, sam-
funnslykke.
Hils ham fra en mand som elsker livet, tror på fremgangen, at
godheden får mere magt og retfærdigheden mere mot.
Sig ham, at fra første gang jeg så hans far og dansede første gang
med hans mor har vi hørt sammen, så ikke vi selv eller andre eller
spaltet livsvei har kunnet skille os. Hver gang vi herefter tænker på
Sagatun, hviler der flor over gården og trærne. - -
Symbolet i hans navn bliver mere levende, når han selv er veget
bort.
Karolines og mine tro hilsener til Mix og dig.
Bjørnstjerne Bjørnson
Avenue de Niel 96, Paris.
Kilde: http://www.dokpro.uio.no/litteratur/bjoernson/3degode.txt
|